Sankt Hans-talen 2012. Båltaler Hans Erik Brønserud


Sankt Hans-talen 2012. Båltaler Hans Erik Brønserud

Tak for invitationen til at holde den traditionsrige båltale her ved Sejlklubben Sundets Sankt Hans fest. Det har jeg glædet mig til.

Sankt Hans aften. Kan man forestille sig noget mere dansk! Lige nu samles børn og voksne, gamle og unge overalt i landet for at nyde bålet og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise, hvad enten man nu synger den på Lange-Müllers eller Shu-Bi-Duas melodi.

Men når sandheden skal frem, så er Sankt Hans traditionen ikke spor dansk. Bag navnet Sankt Hans gemmer sig den person vi kalder Johannes Døberen – og så er vi helt tilbage ved Jesu fødsel og det gamle Israel. Det er altså en af de allerførste helgener, hvis navnedag vi markerer i aften. Ganske vist blev de katolske helgendage afskaffet ved reformationen i 1536, men nogle enkelte af dem havde slået så kraftig rod i den folkelige bevidsthed, at de ikke bare kunne kastes bort – og blandt dem først og fremmest den hellige Johannes eller Sankt Hans, hvis navnedag var knyttet til midsommeren.

Det med at fejre midsommer som fænomen kendte man dog hverken i Israel eller i store dele af Europa. Midsommerfesten er en nordeuropæisk tradition. De lyse aftener og korte nætter er blevet markeret med markedsfester og besøg ved helligkilder i Skandinavien, England, Irland og det nordlige Tyskland. Det var fra tysk tradition, at vi i slutningen af middelalderen overtog skikken med at tænde bål for at afværge det onde på denne særlige aften, som man anså for at være midsommer. Ifølge gammel tysk folketro drog alle hekse midsommeraften til sabbat på Bloksbjerg i Harzen, og når hekse og andet ondt huserede, var det bedst at tænde bål, for blussende ild blev anset for godt til at afværge det onde.

Det med at sende heksen til Bloksbjerg, er dog en forholdsvis ny tradition, som først blev knyttet til den danske midsommerfest for ca. 80 år siden, selvom der har været heksetro i Danmark helt tilbage til renæssancen omkring år 1600. I først halvdel af 1900-talet kom den tyske skik med at sætte hekse på Sankt Hans bålet til Danmark, og siden har den været en del af vores egen midsommertradition.

Når vi i Middelfart skal fejre midsommer, kan vi ikke finde et bedre sted at gøre det, end netop her ved Teglgård, for præcis her fandtes en berømt helligkilde, som helt frem til slutningen af 1800-tallet har været midtpunkt for folkefester Sankt Hans Aften.

Helligkilden er omtalt af Middelfarts byfoged Johan Bluhme i 1795:

”I Hindsgauls Enemærker ¼ Miil Sydvest fra Middelfart, needen ved Strandsiden, under Skoven findes en mineralsk Kilde; der ved anstilte chymiske Forsøg er befunden, at være af samme Bonitet, som den bekiendte Dannemorebrunnen i Sverrig, og ved regelmæssig Brug giør sin Virkning lige saa godt, når det drikkes på Stedet, som Pyrmonter Vand kan giøre hos os. Almuen benytter sig derfor og af samme St. Hans Aften.”

Ligesom man sikkert i gamle dage kunne trække gæster til stedet her, også fra mange andre steder end Middelfart, har vi i de senere år fået skabt et spændende miljø i og omkring Middelfart, som gør, at det er blevet attraktivt at besøge vores by og vores egn..

Tæt på hvor vi befinder os, er Hindsgavls skove og marker blevet omdannet til en fantastisk dyrehave, som indbyder til besøg, hvad enten vi færdes til fods, på cykel eller på hest, og der er næsten garanti for, at vi hver gang ser nogen af alle de flotte dyr, som befolker dyreparken. Så sent som i søndags oplevede Birgit og jeg en flok dådyr, der sprang over stien, hvor vi gik, blot nogle få meter fra os, og på vej hjem så vi en stor flok krondyr ude på marken, så det er virkelig et besøg værd.

Samtidig er Hindsgavl Slot blevet færdigrestaureret til et fantastisk hotel- og konferencecenter, som vi virkelig kan være stolte af, og der er stadigvæk mulighed for, at vi alle sammen kan gå i parken eller besøge slottets flotte blomster og køkkenhave.

Om ikke så længe står et spændende Naturcenter færdigt i dyrehaven. Naturcentret er bygget på en måde, så at det indpasses fuldstændigt i den omgivende natur, og i centret kan vi fremover hente spændende inspiration til ture rundt i dyrehaven, ligesom det bliver et vigtigt informationscenter for børn og unge, der skal lære, hvor vigtigt det er, at passe på vores natur.

Bevæger vi os rundt om Hindsgavlshalvøen kommer vi om til Grimmerhus, som står overfor en meget spædende periode. Som I sikkert ved, er det lykkedes Keramikmuseet at finde fondsmidler i en sådan størrelse, at man kan gennemføre den udvidelse af museet, der gør det muligt at rumme den gave, som man har modtaget i form af den Kongelige Porcelænsfabriks helt fantastiske samling af alt det, der har været fremstillet på fabrikken igennem flere hundrede år.

Keramikmuseet nyder allerede stor anseelse, ikke alene i Danmark, men også langt udenfor landets grænser, og interessen for museet og dets samlinger, vil stige eksplosivt, når tilbygningen er færdig og udstillingen etableret.

l Det vi i byen skal arbejde på, når Keramikmuseet er færdigt, er, at de gæster, der kommer til Grimmerhus, også får lyst til at se andre af de spændende tilbud, vi har at byde på.

Bevæger man sig ned til vandet fra Grimmerhus, løber man lige ind i Lillebæltværftet og de mange spændende ting, som foregår her, og går man nogle få meter hen langs kajen er der flere muligheder for at komme på fisketur eller Whale watch på Lillebælt med nogle af vore spændende turbåde.

Og man behøver ikke at bevæge sig mange meter, før man er på vej, til noget jeg selv er dybt involveret i, nemlig Henner Frisers Hus – vores gamle købstadsmuseum.

Dette, byens ældste hus, skulle vi meget gerne have restaureret så godt, at det kan holdes åbent hele året, og når restaureringen er gennemført, har vi spændende planer for, hvordan vi kan indrette et tip top moderne formidlingshus, som på en helt ny måde kan inspirere de besøgende til at dykke endnu dybere ned i alle de spændende begivenheder, der har fundet sted her omkring Middelfart igennem hele Danmarks historie.

Hvis jeg må have lov til at komme med et lille reklameindslag her i aften, vil jeg gerne opfordre alle, der ikke allerede er medlemmer af Middelfart Museumsforening, til at melde sig ind. Det er knagende billigt, det koster kun 100 kr. om året. Vi har hårdt brug for samme folkelige opbakning, som byens borgere udviste, da fremsynede folk i slutningen af 20erne købte bygningen og indrettede museet. Ja, vi har beretninger om, at der blev afholdt folkefest i Kongebroskoven med flere tusinde deltagere.

Fra Museet kan vi bevæge os tilbage til havnen og følge Havnegade hen forbi beachvolley banen og de hvide boliger til Kulturøen, og undervejs passerer vi noget jeg selv er stolt af, nemlig Sparekassens spændende nye Hovedkontor. Kulturøen er en enestående bygning med sine oplevelsesmuligheder i form af bibliotek, biograf og restaurant, og det er jo også her, på Turistkontoret, at man kan få meget mere at vide, om alle de muligheder området byder på.

Og hvad er det så, man kan få at vide på Turistkontoret. Ja, her vil jeg tillade mig at kigge lidt ud i fremtiden. Der er nemlig rigtig mange spændende initiativer i gang i øjeblikket.

Allerede her i sommer vil man kunne opleve en masse spændende aktiviteter i byen og omegnen, og det interessante er, at en række af byens hoteller og kursuscentre er gået sammen med Erhvervscentret, Turistforeningen samt en lang række erhvervsvirksomheder om at tilbyde både byens borgere og vore forhåbentlig mange gæster en fantastisk palet af oplevelser.

I ugerne 29, 30 og 31 kan man blandt andet opleve træklatring, surfing, vandsafari og muligheden for at lave sin egen chokolade hos Kring eller smage øl i Indslev , og alt sammen kan man læse på den hjemmeside, der er oprettet til formålet, nemlig www.lillebaeltwaters.dk.

Jeg synes vores hoteller,kursuscentre, foreninger og erhvervsvirksomheder fortjener rigtig stor ros for disse initiativer, og det viser hvilke muligheder, der kan skabes, når bare vi lægger kræfterne sammen.

Da det forhåbentlig er en tilbagevendende begivenhed, kunne det jo være, at Sejlklubben Sundet i fremtiden kunne blive en del af disse oplevelsesarrangementer til glæde for klubbens medlemmer og forhåbentlig en masse borgere og turister. Ja, det kunne måske bevirke, at klubben kunne få nye medlemmer.

Men der venter andre spændende initiativer i de kommende år. Den Syddanske Region har bevilget penge til en forundersøgelse af, om de tre kommuner, Fredericia, Middelfart og Kolding kan realisere de spændende planer, der er for, at man kan omdanne Lillebælt fra Tragten ved Fredericia og Strib til syd for Fænø til en Maritim Naturpark.

Ikke mindst for maritime foreninger som Sejlklubben Sundet åbner det, efter min mening, nogle spændende perspektiver, og jeg er sikker på at det kunne blive en kæmpe attraktion for området, og jeg tror, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad en sådan park kan udvikle sig til.

Og den allerseneste ide, der er komet frem, synes jeg lyder helt fantastisk.  Hvad siger I til at komme på vandring på toppen af den Gamle Lillebæltsbro. Jeg synes det er en helt fantastisk ide, og jeg håber virkelig, at det bliver muligt at realisere den. Tænk jer, hvad det kunne betyde for tilstrømning til byen.

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har set folk vandre på Harbour Bridge i Sidney i Australien, og siden det blev muligt engang i 90erne, har ikke færre end 2,5 mio mennesker prøvet denne brovandring.

Jeg håber med min gennemgang af vores fantastiske by og alle de ting den har at tilbyde, har været med til at gøre jer stolte af at bo i Middelfart. Vi har en by og en egn, som har noget helt specielt at tilbyde os, der bor her, og alle dem som besøger os.

Lad os værne om dette fantastiske sted lige midt i Danmark, og lad os alle sammen hjælpe med til at gøre stedet endnu mere fantastisk. Kun jeres fantasi sætter grænser.

Med disse ord vil jeg sige Sejlklubben Sundet tak, fordi I havde lyst til at høre mig fortælle om noget af alt det jeg brænder for, her på denne fantastiske Sankt Hans Aften.