Om de helt gamle dage

Hvis du vil have et indtryk af, hvordan det var at være fisker ved Teglgård i slutningen af 1800-tallet, skulle du prøve at læse bogen “Marsvinsjægerne” skrevet af Jo Jacobsen (1892-1963). Hun var skipperdatter født på Teglgård, hvortil hendes faders slægt var indvandret fra Slesvig omkring 1850. Barndommens oplevelse af bæltfiskeriet, ikke mindst den brutale vinterjagt på marsvin, satte sig dybt i hendes sind, og kendskabet til den forarmede fiskerbefolknings levevilkår fremgår tydeligt i bogen, som hun skrev efter et besøg hos sin tidligere legekammerat, restauratør Johs. Thiesen på Fænøsund, i 1928. Det er en ganske barsk beretning og det er svært at forestille sig, at de forhold, der skildres, kun ligger ca. 150 år tilbage i tiden.
Hvis du vil have mere præcise og historiske fakts om marsvinjægerne, så kan vi anbefale Åge Petersens bog: “Marsvin og Marsvinsjægere”.
Begge bøger kan lånes på biblioteket.

Se om bøgerne er ledige på Middelfart Bibliotek her:
Marsvin og Marsvinjægere
Marsvinjægerene