Om Teglgård 1965 (Fyns Tidende)
Et sted med atmosfære – kun én kilometer fra jaget på hovedvej 1
Der hviler stadig en atmosfære fra svundne tider over marsvinsjægernes gamle landingsplads, Teglgård, ved Fænø Sund. Gennem mere end tre hundrede år blev marsvinene landet her, efter at de var fanget og dræbt i Gamborg Fjord. Stovte og hårdføre har de gæve fiskere og sømænd været og mangen pot brændevin er vederfaredes retfærdighed i et af de huse, der stadig findes på stedet, når jægerne efter endt dont vendte hjem.
Mange mindelser fra denne for egnen særegne epoke, der endte i slutningen af forrige århundrede, er der ikke tilbage her. En sten med inskriptionen, rejst af det marsvinsjægerlaug, der på historisk grundlag blev oprettet for nogle år siden, sikrer, at eftertiden husker.
Men en sensommerdag med solens stråler spillende i sundets krusninger kan det være svært at forestille sig jægernes kvaler. Jagten foregik nemlig om vinteren, når hvalerne trak fra det nordlige Atlanten til mere tempererede farvande. Til gengæld, der med opladt sind sætter sig på en af de to kommunale bænke, nyde stedets fred og skønhed med udsigt til de glade halvfemsers udflugtsmål, Fænø, hvor planer om et mondænt ferieparadis hviler.
Helt tidløst er stedet dog ikke. Der fiskes stadig lidt fra kysten, men det dominerende liv gives af Sejlforeningen Sundets medlemmer og søspejdere, der her har fået et ønskested at samles på. Side om side med fiskernes stejleplads ligger sejlsportsfolkenes bedding, og på skrænten mellem skovens træer skimtes søspejdernes hytte.
Blot en kilometer borte jager søndagsbilisterne ad hovedvej 1 gennem Middelfart. Nyder i en kort pause en kop kaffe på ”Dyrehavsbakken” ved kioskerne i Hindsgavl-skoven, og jager så videre intetanende, at noget af det han jagter, findes så nært. En spadseretur gennem skoven mod syd, videre langs den stejle kyst med væltede frønnede træer og fugede birke, forbi det fredfyldte idylliske Teglgård og tilbage ad Teglgårdsvej. En times skønhedsindtryk, det ikke vil være muligt at erhverve fra bilens polstrede sæder.
Men tempoet, en moderne livsudfoldelse rykker også nærmere denne enklave. Få hundrede meter bag de gamle huse er servitutten på Sixtus-jorden hævet og byggeriet begyndt. Et eksklusivt byggeri. Kvarterets indvånere får i hvert fald en eksklusiv plet til sindets husvalelse lige uden for dørene – så længe det varer.