Sct. Hans tale 2013 Mikkel Dragsmose-Hansen

Sankt Hans tale

Først og fremmest, tusind tak for invitationen til at tale hos jer i dag. I er jo en sejlklub med stolte traditioner og med mange år på bagen. Lidt ligesom Sankt Hans traditionen.

Sankt Hans er for mig en hjerternes fest, ligesom julen. Julen markerer både Jesus fødsel og at vintersolhvervet træder ind. Over for julen er Sankt Hans en fejring af Johannes Døberen og en markering af sommersolhvervets indtræden. Begge dele fejrer et håb, en fællesskabsfølelse og fejres med sang. Vi ønsker vel alle at se lyst på tilværelsen og være sammen med venner, familie og bekendte. Ja det er i sandhed en hjerternes fest at holde Sankt Hans-aften.

En fejring af Johannes Døberen og midsommeren kan jo næste ikke finde sted på en flottere placering end ud over Fænøsund og Lillebælts bølgende vande, som er marsvinenes legeplads. Bålet som tændes senere var tidligere en måde at holde ondskab væk, men i vore dage er det nok mere et tegn på hygge og fælles fejring, som indgyder håb om en masse gode oplevelser for sommeren – især når vi har vished for at hav-heksen er sendt til bloksbjerg. Men lige håbet er et særligt kendetegn for mennesket. Selv når alt ser sortest ud, så har vi altid håbet.

Barack Obama brugte det i sin valgkampagne i 2008, med sloganet ”håb om forandring”, som bragte ham ind i det hvide hus. Vi bruger håbet til at muntre hinanden op og vi bruger det til at bekymre os om andre. Derfor siger vi også ”jeg håber det går godt”.

Og her på Sankt Hans-aften går det faktisk ret godt for vores by og kommune – Middelfart. Eller som i gamle dage blev kaldet Melfar som betyder ”farvandet man rejser mellem” eller “den mellemste overfart”. Byen her ved Lillebælt er kendt som en hyggelig købstad med en flot natur og selvfølgelig med en masse åbne fynboere. I fremtiden bliver vi også kendt som byen der fik fjernet højspændingsledningerne, vi bliver kendt for naturpark Lillebælt som friluftsrådet gerne inden for kort tid, skal give mærkningen ”dansk naturpark” og vi bliver endnu mere kendte for vores fantastiske sejl-muligheder når nations cup i matchrace kommer til Lillebælt og vores skønne by i August.

Man kan jo altid være kendt for noget. Nogen af jer er helt sikkert kendt som dygtige sejlere. Andre ude i den vide verden er kendt for en økonomi som sejler, mens andre igen er kendt for at lade folk sejle i deres egen sø. Den sidste pind vil jeg gerne tage op her, for vi kan ikke lade folk sejle i deres egen sø.

Der findes nemlig menneskeskæbner som Middelfart er blevet kendt for i løbet af den seneste uges tid. Yasmin Ahadi er navnet på pigen fra 4. klasse på vestre skole. Yasmin, moderen og Yasmins søskende fik midlertidig opholdstilladelse da faren var forsvundet.  Nu hvor han atter er blevet genforenet med familien, men desværre er indlagt, så står familien overfor at miste deres humanitære opholdstilladelse og blive sendt til Afghanistan.  Yasmin er efter få år her i landet, blevet mere dansker end en sønderjyde, med klaphat og hotdog.

Yasmins uskyldige øjne og uskyldige blik siger alt: hun håber at få lov at blive i landet hun elsker – Danmark. Hun håber at få lov at blive i byen hun elsker – Middelfart. Hun håber at fortsætte på skolen hun elsker – Vestre skole!
Yasmins historie giver grund til at huske alle på, at håbet fejres i dag, men det reelle håb om forandring sker kun hvis vi aktivt gør en indsats. Min stille bøn til jer i dag, er at tage Yasmins historie til jer og gør hende til et symbol på, at vi tør håbe og tør gøre en indsats for andre.

Yasmins situation er indbegrebet af midsommervisens ord:
”Vi vil fred her til lands/ sankte Hans, sankte Hans!/ den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.”

Lad ikke vores hjerter blive kolde overfor menneskers skæbne. Lad aldrig Middelfart blive en by uden hjerte og lad aldrig sejlklubben ”sundet” synke.

Jeg siger tusind tak for ordet og ønsker jer en rigtig god Sankt Hans-aften og godt sejl-vejr i løbet af sommeren.

-Mikkel Dragsmose-Hansen, byrådsmedlem (SF) formand for skoleudvalget.