Et lille klubhus med en stor udsigt

Melfar Posten onsdag den 3. maj 1995:

Formand Leon Larsen og kasserer Kurt Jacobsen præsenterer resultatet af klubmedlemmernes og mange lokale sponsores arbejde. Foto: Flemming Adamsen

Efter brand sidste sommer er Sejlklubben Sundet ved Teglgård klar til indvielse og standerhejsning

Sejlklubben Sundet. Det lyder fint, og det er sandeligt også fint, men det er fint på en anden måde end for eksempel Kongelig Dansk Yachtklub. Sundet har 96 medlemmer, heraf 30 passive, og der er kun 2 egentlige sejlbåde i flåden på 65 fartøjer. De fleste andre er småmotorbåde, æggeskaller, pramme eller kaleschebærende bastarder. De ser ikke ud af noget, men de har hjemme i en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne, lige ud til et prægtigt fiskevand, Fænøsund.

Branden

Sidste sommer brændte Sejlklubben Sundets klubhus ned til soklen. Politiets eksperter mener, at ilden opstod et sted i de elektriske installationer. Skidtet var  jo ikke ligefrem nyt. Men lørdag den 13. maj indvier klubben et splinternyt klubhus. Der er også standerhejsning, som indleder klubbens 50. sæson.

Jubilæet fejres til september, når det nye klubhus på 30-40 kvadratmeter står færdigindrettet. Mens dette skrives, mangler der køkkenelementer, gulvbelægning, hyldeplads, stole og borde. Men det er alt sammen undervejs. Kasserer Kurt Jacobsen har lukket og slukket for regnskaberne, som viser en samlet udgift på 220.000 kroner for det fuldt udstyrede klubhus. Det var aldrig gået til den pris, hvis ikke håndværkere og forretninger i området havde kvittet fortjenesten.

Meningen er god

Melfar-Posten traf Kurt Jacobsen og formand Leon Larsen en skær forårsmorgen, mens Fænøsund lå stille som et spejl, og mens bøgen stod og sprang ud for øjnene af os, og mens mange klubmedlemmer havde det dejligt med at røgte garn og ruser i det nære farvand eller tætne joller på klargøringspladsen.

-Bortset fra udsigten har vi jo ikke så meget at prale af i forhold til de store marinaer rundt omkring i Danmark. Det skulle da lige være sammenholdet. Der er også mange dygtige sejlere og fiskere iblandt os, og vi har en hjælpsomhed og en vis sans for at være rare ved hinanden, fastslår formanden. I samme øjeblik lyder en rå stemme nede fra slæbestedet:

-Ku´ du så snart ikke lære at holde dine køtere for dig selv, de skider alle steder, og de lystrer hverken den ene eller den anden, og i øvrigt har de ikke engang hundetegn !

…men fra slæbestedet kommer formandens to aldeles velopdragne Cocker Spaniels stoltserende med hver sin ålekvabbe-filét i flaben. Frisk fra den sure mands ruse. Ikke en hel fisk. En filét. Fordi Mille og Mads jo nødigt skulle få dårlig mave. Tonen i Sejlklubben Sundet er hård. Men meningen er god.

-Vi er den lille mands sejlklub her i Middelfart. Ikke fordi vi har noget imod de andre, siger Kurt Jacobsen og nikker i retning mod de høje master i den nye marina, sådan har det bare altid været. De fleste af os driver noget fiskeri, hvad enten vi har forstand på det eller ej, men man kan altid spørge om råd hos dem, der ved besked. Andre her kender måske til motorer, og andre igen ved noget om vedligeholdelse af træbåde eller reparationer i glasfiber. På den måde går vi og hjælper hinanden, siger Kurt Jacobsen.